Depression

Metakognitiv terapi mod depression

DepressionDepression er en almindelig psykisk lidelse, som omkring 15% af alle mennesker på et eller andet tidspunkt i livet kommer til at lide af.

Depression kan vise sig med forskellige symptomer, såsom betydeligt nedsat humor, en dyb følelse af tristhed og en nævneværdig mangel på interesse, glæde eller nydelse ved aktiviteter, der tidligere gav glæde og nydelse.

Andre symptomer kan inkludere mangel på appetit og/eller vægttab eller omvendt overspisning eller vægtøgning, søvnløshed, tidlig opvågning om morgenen eller for megen søvn, rastløshed, følelser af værdiløshed eller skyld, håbløshed, grublerier, problemer med at tænke klart eller koncentrere sig, eller træffe beslutninger.

Symptomerne alvorlighedsgrad kan variere fra person til person, og ikke alle udviser alle symptomer. Symptomerne må vare ved i mindst to uger før klinisk depression kan komme på tale. Klinisk depression kan typisk deles ind i let, mellem og svær depression, alt afhængigt af graden af nedsat funktionsevne og antal af opfyldte kriterier for at kunne stille diagnosen.

Metakognitiv terapi mod depression er baseret på den idé, at depression bliver vedligeholdt af uhensigts- mæssige og nærmest ukontrollerbare tankemønstre, domineret af grublerier og overdreven selvfokuseret opmærksomhed mod tanker og følelser.

Personen, der lider af depression, har lært positive antagelser (positive metakognitive overbevisninger) om nødvendigheden af at gruble som et middel til at overvinde depressive følelser og at finde svar på sine problemer, samtidig med at han over tid har udviklet negative antagelser (negative metakognitive over- bevisninger) om, at grublerier både er ukontrollerbare og farlige. Eventuelt er personen ikke længere bevidst om mængden af sine grublerier, og den rolle de spiller for opretholdelsen af de depressive symptomer. Et eksempel på en positiv metakognitiv overbevisning kan være “At tænke på årsagerne til min depression vil hjælpe mig med at forebygge den”, en overbevisning som opretholder grublerierne.

Depression vedligeholdes og forstærkes altså af aktiveringen af grublerier og mønstre i opmærksomheden. Men dysfunktionel adfærd som respons på tanker og følelser af tristhed spiller også en vigtig rolle i at holde depressionen i gang. Især har personer, der lider af depression, tendens til at nedsætte sine aktiviteter og at isolere sig fra andre mennesker og undgå arbejde. Dette giver mere plads til at gruble og uhjælpsom dvælen ved tanker og følelser.

Eventuelt vil negative metakognitive overbevisninger om tænkning og depression udvikle sig, og disse gør det mere svært at træde ud af uhensigtsmæssige mønstre af grublerier og adfærd. Eksempler på negative metakognitioner er “Der er ikke noget, jeg kan gøre ved mine tanker”, “Min depression er uden for min kontrol”. Andre negative overbevisninger om grublerier har at gøre med den forestilling, at grublerierne er tegn på en biologisk fejl i hjernen, især når de ramte ikke er i stand til at finde en årsag til følelsen af depression.

Metakognitiv terapi mod depression

Metakognitiv terapi mod depression gør brug af opmærksomhedstræning som et middel til at forøge bevidstheden om sin tænkning og genvinde fleksibel kontrol over den. Den programmerede træning i opmærksomhedstræningen modarbejder også depressiv passivitet ved at tilvejebringe et diskret sæt daglige øvelser. MCT fokuserer også på at nedsætte mængden af grublerier og uhensigtsmæssig coping adfærd. Den ændrer også på de positive og negative metakognitive overbevisninger om grublerier.

Behandlingen strækker sig typisk fra 5 til 12 sessioner. Ukontrollerede foreløbige videnskabelige studier tyder på, at behandlingen er effektiv hos op mod 70% af patienterne, der lider af klinisk depression, men yderligere studier er påkrævet.

Yderligere læsning om metakognitiv terapi mod depression

MCT Instituttet  | Depression